Smid dine egne billeder på et lærred og lav dine egne unikke billeder til stuen

Du kan forholdsvist nemt lave dine egne plakater, som både egner sig til at hænge op i hjemmet eller forære i gave til én, du holder af. Der er mange tjenester på nettet, hvor du blot uploader dit billede, og så får du tilsendt det som en flot plakat.

En personlig plakat, som du selv har designet eller som er baseret på et billede, du selv har taget, er en god og sjov gaveidé. Samtidig kan du hænge flotte plakater af hele familien på væggen i stuen, hvis du ønsker unik og personlig kunst.

Der findes mange tjenester, hvor du selv kan få trykt dine plakater – enten egne motiver, som du har taget med telefonens kamera eller plakater, som du selv har designet i hånden eller i et program på din computer.

Et unikt billede er den perfekte gave

Der er ikke noget, der slår en personlig gave – særligt ikke, hvis der er lagt tid og kræfter i den. Hvis du vil forære en god gave til én, du holder af, kan du med fordel bestille en plakat med eget motiv eller et sjovt billede.

Du bør altid huske rammen, når du forærer et billede i gave. Det gør sig særligt gældende, hvis du køber en plakat, som ikke passer til standardmål. Du kan også bestille et lærred med ramme, hvis du ønsker at male et billede selv.

Hvis du selv vælger at male et billede, skal du være bevidst om, at det ikke er sikkert, at modtageren vil have det hængende. Du bør derfor udelukkende give et billede, som du selv har malet, i gave, hvis du kan leve med, at det måske ikke bliver hængt op.

Hæng dine egne portrætter op på væggen

Du har altid et kamera i lommen takket være din smartphone. Du bruger det garanteret jævnligt til at forevige øjeblikke, som du ikke vil glemme. Måske bruger du det også til at tage billeder af bygninger og lignende.

Uanset, hvilke billeder du kan lide at tage, har du helt sikkert en masse flotte og sjove billede og portrætter, som du kan printe ud. De vil garanteret fungere perfekt til den billedvæg i stuen, som du altid har drømt om.

Der er mange muligheder for at få unik og personlig kunst op på væggen, og det handler bare om at slippe kreativiteten løs. Du behøver ikke at være hverken Picasso eller Van Gogh for at skabe kunst, som gør dit hjem smukt og unikt.